Lidt om Kierkegaard

Først lige nogle faktum om Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard født d. 5. maj 1813 og var søn af en rig hosekræmmer. Han var den yngste af en søskendeflok på 7. Han fik desværre oplevet 4 af sine søskendes død og moderen inden for en tidsperiode på 2 år. Faderen havde nok et ønske om at sønnen færdiggjorde sit studium i teologi*. Kierkegaard ville derimod hellere skrive selvom han bestod. Han fik en arv på 31.355 rigsdaler** og gjorde hans fremtid en smule lysere.

Kierkegaard var ikke en demokrat og var tilhænger af den enevældige kongemagt. Han mening var et kun den enkelte person kunne være sand og ansvarlig mens folket kunne forværre tilstanden. Det ville efter hans mening være nemmere at forføre en flok end én person der kunne tage sine beslutninger alene. Derfor var grundloven 1849 en stor bekymring for ham og så det som en fare.

Kierkegaard bliver nu meget interesseret i individet. Altså det enkelte menneske. Han fokuserede på livets stadier som var i et menneskes liv. Det er disse 4 stadier. 

De 4 stadier

Spidsborgeren:
Mennesket er ikke som dyret og planten. De har et ‘’selv’’ Altså man har en bevidsthed og man har en mulighed for at bestemme over sig selv. Spidsborgeren har endnu ikke oplevet denne mulighed for at bestemme eller ‘’forholde’’ sig til sig selv. Dette betyder at denne person ikke har oplevet ‘’selvet’’ og lever i en ligegyldighed.

Æstetikeren:
Der kommer et tidspunkt i livet hvor den ligeglade spidsborger får en åbenbaring og ser hvem han virkelig er men vil stadig ikke forholde sig til det, personen vil prøve at flygte fra sit jeg. Måske ved brug af overforbrug. I dette punkt kommer der et mellemstadie nemlig:
                      Ironikeren: Æstetikeren udføre handlinger der skaber en accept om sit ‘’jeg’’ og eksistens.

Etikeren:
I det sidste stadie begynder det ærlige og ansvarlige Jeg. Personen vedkender sig selv. Her begynder en mangel og mening i livet og en angst bliver en del af personen. Derfor kommer et mellemstadie til her netop:
                      Humoristen: Denne person er etiker der er splid med sig selv som en eventuelt går tilbage til at være etiker eller som går videre til næste stadie.

Det religiøse stadie:
Til sidst men ikke mindst har vi dette stadie om religiøsistet som er opdelt i 2 stykker/former: 

Religiøsitet A:
En person begynder de religiøse ritualer så som at gå i kirke, bede og er trofast for religonen. Denne form for religiøsitet er ikke acceptabel for Kierkegaard, han mener dette kun er en styring af religionen og er overfladisk tro.  

Religiøsitet B:
I den anden form kommer lidenskaben og det åndelige frem i personen. Det er det ekstreme. Persoenen indser at nogle ting modsiger sig selv.